Nytår 2009

2008 har været et mærkeligt år. Vi begyndte med at bekymre os om stigende brændstofpriser, på grund af rasende efterspørgsel. Var der ikke noget med, at nogen mente benzinprisen kunne ende på henved 17 kr. pr. liter hen over sommeren? Nu har vi så historisk lave priser. De som er hoppet med på vækstbølgen eller boblen om man vil, har fået en lang næse, hvis de kritikløst har investeret formuen i f.eks. bankaktier, der har vist sig værdiløse. Jeg har mødt flere ældre mennesker, der på den måde, måske er blevet lokket i uføre, eller ihvertfald har ladet sig lokke. Jeg synes situationen maner til eftertanke. For hvordan skal vi anskue alt dette? Er det godt eller er det skidt? Jeg har selv været en af de få, der har advaret mod vækstens skadelige virkninger. Det har ikke rigtigt været noget der har vundet gehør i radikale sammenhænge. Men nu bør eftertanken melde sig. Vi ser statslige indgreb som aldrig før, over hele verden. Det er vel ikke særligt liberalt -. Jeg tror, vi som politikere har et medansvar for vækstens amokløb. Et medansvar vi skal påtage os og som må gøre, at vi tænker os om og nu ikke ukritisk fortsætter ad den vej. Vi bør kigge på boligskat og finansiering, således at vi sikrer at boliger ikke belånes ud over hvad den enkelte faktisk kan betale og som reelt har et grundlag, der hviler på den værdi som ejendommen vil kunne indbringe ved salg. Det der er sket, er på mange måder, at der ukritisk er investeret i forventning om yderligere stigninger og deraf følgende belåningsmuligheder. Der har ikke været sammenhæng imellem reel indtjening i samfundet og de lånemuligheder, der har været udbudt. Det er en politisk opgave at sikre, at der er en sådan sammenhæng. Nu går vi mod andre tider og for jævne folk, er der fordele at hente. Faldende priser på benzin og fødevarer, kan nok mærkes og skatten falder jo også i det kommende år.

Til gengæld er der masser af udfordringer for lokaldemokrati og kulturliv. Seminariet i Haslev skal lukke, det er vist definitivt og vore kommuner har svært ved at få enderne til at nå sammen, så de kan løse opgaverne. Forebyggelse, ældrepleje og børnepasning er under pres.

Vi må blot ikke glemme, at alt dette intet har med finanskrise at gøre. Det er strukturudvikling og det er politisk styret. Vi må virkeligt frem mod kommunalvalget og frem mod det folketingsvalg, som forhåbentligt ikke er for langt væk, se at få fokus på de nære problemer, dialogen og udsynet, så vi igen kan arbejde os frem til et åbent, humant og dynamisk samfund.

Læg en kommentar