Hvordan vokser vi ud af krisen?

Lena Badens tråd på Radikale Net om 0 vækst peger på helt centrale problemer for et liberalt parti, der vil være grønt og for den sags skyld også socialt. Økonomisk vækst og grådighed som en værdifuld egenskab i en globaliseret, international, superliberal økonomi, stå for fald jævnfør f.eks. Financial Times redaktør Martin Wolf. (information weekend 11-12.april) Staterne vil få langt større magt, der vil blive mere regulering, hvis verdens problemer skal løses. Det er en særlig udfordring for Radikale i kærlig omfavnelse med S og SF. For hvordan kan samfundet stimuleres og reguleres, uden at vi blot fortsætter det mareridt af kontrol, regler og regulering som den nuværende regering har indført? En glidebane vi så let som ingenting kan komme ind på, uden at det flytter en tøddel i den rigtige retning. Jeg vil f.eks. give CEPOS fuldstændig ret i at vores forslag om vækstpakke 2 til støtte af boligrenoveringer er helt hen i vejret. Det er ganske simpelt hen usundt at vænne folk til at tænke tilskud på den måde. Det ville efter min mening være langt mere konstruktivt at oprette puljer i stil med Den Grønne Fond og det tidlige boligministeriums Økologi Accelerations Pulje. Fond og puljer den nuværende regering travlt har nedlagt. Sådanne initiativer kunne sætte gang i flere projekter landet over, der kunne have fokus på nytænkning og innovation både i byggebranche, hos kommuner og blandt private iværksættere. Målet må være at de midler der tilføres og de reguleringer der laves er strengt målrettet til udvikling og implementering af teknologier og metoder, der kan ændre samfundet, sådan at vi f.eks. når et mål om den nødvendige co2 reduktion. Hvis vi skal løse problemerne med co2 og øget forurening af vores natur og vandmiljø, så må vi forberede et paradigmeskift fra en samfundsøkonomi, der hviler på økonomisk vækst som forudsætning for udvikling. Jeg tror verden er ved at være klar til at der formuleres nogle grundlæggende værdier som ramme for væksten. Værdier om hensyntagen til natur og solidaritet med verdens fattigste.

EU kandidat

Min EU kandidat er Sofie Carsten Nielsen

• Hun har det helt rigtige drive, til at få sat EU på dagsordenen i Danmark.
• Hendes holdninger til en solidarisk politik i forhold til f.eks. de baltiske lande er nødvendig og rigtig.
• Jeg har fuldstændig tillid til hende, når det gælder forbrugerpolitik og miljøpolitik.

Så gør som mig, støt op om en ung politiker der tager EU alvorligt. Giv et bidrag til hendes kampagne via www.radikale.dk og stem på hende.

Byliv

Jeg har lige været på en tur til London med en gruppe unge fra Pionergruppen. Turen gik godt, solen skinnede og byen tog sig ud fra sin bedste side, trods finanskrise, Nordirland og hvad der ellers kan bekymre i en travl storby.

Det slog hele gruppen, hvor venlige og hensynsfulde alle mennesker var og hvor let det gik at være tæt på så kolossalt mange mennesker, som man er i denne metropol. Stemningen var god og vi følte os helt trygge både fredag og lørdag aften i byen. Vi lagde mærke til, at der ikke var mange hjemløse i gaderne, og de østeuropæiske tiggere, som jeg tidligere har set mange af, var væk.

Vi lagde mærke til at undergrundsbane og busser kørte effektivt og ofte og det var altid muligt at finde en taxa. Det var mange servicepersoner alle vegne. Der var folk der holdt gaderne rene, også om søndagen i sidegaderne ved vores billige hotel. Der var folk der kunne guide i undergrunden og man kunne stort set altid få hjælp til at købe en billet. Til gengæld så vi ikke meget politi, men vi ved naturligvis at der er overvågning.

Måske kan vi lære noget af Englænderne. Det virker som om de er mere disciplinerede i deres omgang med hinanden. De kan godt finde ud af at få byen til at fungere og være rummelig over for ”kulørte” indslag i gade billedet. De har åbenlyst gjort en indsats for Clean Streets. Og de er bemærkelsesværdigt gode til at flytte folk rundt i byen med offentlige transport.

Jeg tænker også at deres afgiftspolitik, hvor især drikkevarer indtaget på en restaurant koster næsten det samme, som i en forretning flytter indtagelse af samme ind i en ramme, hvor udskænkeren sørger for orden, måske spiller en rolle. Man ser i hvert fald ikke indtagelse af alkohol i gadebilledet.

Bandekriminalitet har i mange år været et stort problem i England, men også her er der noget der tyder på vi kan lære noget af Briterne, der tilsyneladende har en evne til konsekvent at gribe ind og målbevidst søge at løse opgaven, se evt.

http://politiken.tv/nyheder/udland/udlandsanalyse/article666006.ece

Nytår 2009

2008 har været et mærkeligt år. Vi begyndte med at bekymre os om stigende brændstofpriser, på grund af rasende efterspørgsel. Var der ikke noget med, at nogen mente benzinprisen kunne ende på henved 17 kr. pr. liter hen over sommeren? Nu har vi så historisk lave priser. De som er hoppet med på vækstbølgen eller boblen om man vil, har fået en lang næse, hvis de kritikløst har investeret formuen i f.eks. bankaktier, der har vist sig værdiløse. Jeg har mødt flere ældre mennesker, der på den måde, måske er blevet lokket i uføre, eller ihvertfald har ladet sig lokke. Jeg synes situationen maner til eftertanke. For hvordan skal vi anskue alt dette? Er det godt eller er det skidt? Jeg har selv været en af de få, der har advaret mod vækstens skadelige virkninger. Det har ikke rigtigt været noget der har vundet gehør i radikale sammenhænge. Men nu bør eftertanken melde sig. Vi ser statslige indgreb som aldrig før, over hele verden. Det er vel ikke særligt liberalt -. Jeg tror, vi som politikere har et medansvar for vækstens amokløb. Et medansvar vi skal påtage os og som må gøre, at vi tænker os om og nu ikke ukritisk fortsætter ad den vej. Vi bør kigge på boligskat og finansiering, således at vi sikrer at boliger ikke belånes ud over hvad den enkelte faktisk kan betale og som reelt har et grundlag, der hviler på den værdi som ejendommen vil kunne indbringe ved salg. Det der er sket, er på mange måder, at der ukritisk er investeret i forventning om yderligere stigninger og deraf følgende belåningsmuligheder. Der har ikke været sammenhæng imellem reel indtjening i samfundet og de lånemuligheder, der har været udbudt. Det er en politisk opgave at sikre, at der er en sådan sammenhæng. Nu går vi mod andre tider og for jævne folk, er der fordele at hente. Faldende priser på benzin og fødevarer, kan nok mærkes og skatten falder jo også i det kommende år.

Til gengæld er der masser af udfordringer for lokaldemokrati og kulturliv. Seminariet i Haslev skal lukke, det er vist definitivt og vore kommuner har svært ved at få enderne til at nå sammen, så de kan løse opgaverne. Forebyggelse, ældrepleje og børnepasning er under pres.

Vi må blot ikke glemme, at alt dette intet har med finanskrise at gøre. Det er strukturudvikling og det er politisk styret. Vi må virkeligt frem mod kommunalvalget og frem mod det folketingsvalg, som forhåbentligt ikke er for langt væk, se at få fokus på de nære problemer, dialogen og udsynet, så vi igen kan arbejde os frem til et åbent, humant og dynamisk samfund.

Trafikken dræber

Vi ved det godt, vi der bor på landet. Der bliver kørt stærkt, trafikken øges og det er blevet meget svært at færdes sikkert til fods og på cykel. Nyhedsbrevet fra Danmarks statistik fra 18.august i år er hårrejsende læsning. Blandt de svage trafikanter, tohjulede og fodgængere mistede 50 % flere livet i 2007 end i 2006, i alt 206 mistede livet. for bilister var stigningen mindre markant, men alligevel mistede 200 bilister livet, hvilket var en stigning på 18 %. Fra andre undersøgelser ved jeg at stigningen i uheld for cyklister er på mere end 70 %. Det er rystende, at det kan gå så galt, på så kort tid.

For mig at se, er der tale om et resultat af dårlig planlægning. Såvel kommunal som politireform har simpelt hen kostet menneskeliv. Alkoholrelaterede uheld er steget markant, fartuheld er steget og uheld på grund tunede knallerter er steget voldsomt. Samtidig ligger nødvendige investeringer i vejanlæg og renoveringer i bund. Vi ved også at trafikken vil stige med 70 % de næste år. Det kalder på investeringer og nytænkning.

Er regeringen sit ansvar bevidst? Jeg tror det ikke!

Miljø fanatiker!

 

Brendan O`neill skriver i ”international kommentar” i Politiken d. 21 juli om hans syn på de totalitære træk, han ser hos visse miljøforkæmpere. Samtidig er han tydeligt bekymret for fremtidige muligheder for at løse en billig billet med flyveren, hvortil han nu måtte ønske det. Hans frihedsrettigheder er truet. O`neill koger det hele ned til, at økologi er fjenden.

Hvis forfatteren kendte mig, ville jeg formentlig være blandt hans hadeobjekter. I al fredsommelighed er jeg dog enig med ham et stykke ad vejen. Alle totalitære træk i samfundsudviklingen må afvises. Også når det kommer fra ”grønne idealister”. Andre`Gorz, omtalt i samme avis, advarede for snart mange år siden om at fremtiden ville byde på totalitære udfordringer, øko fazisme, hvis ikke vi i god tid tog miljøproblemerne alvorligt. Andre`Gorz var bekymret for det ultraliberale vækstsamfunds fremmarch. En udvikling der har tendens til at ”tromle” fundamentale behov hos mennesker og natur. Ekstrem vækst skaber ofre, ofre skaber angst og afmagt, hvilket fører til grobund for totalitære strømninger – Så enkelt kan det beskrives. Når det er sagt, så kan økologi som begreb, ikke være en synder i denne sammenhæng. Økologiske standarder er simpelt hen en god ide´ som et rammebegreb for en bestemt tænkning i forhold til naturen. Et andet begreb ”bæredygtighed” kan ligeledes anvendes, hvis definitionen er klar.

Brendan O`neill anklager ”økofanatikere” for at ville begrænse hans mulighed for at bevæge sig frit med bil og fly. Men hvordan ser det ud med mine frihedsrettigheder? Jeg kan lide at færdes i naturen til fods og på cykel.

Ifølge Politiken d. 22. Juli er antallet af alvorlige cyklistuheld steget med mere en 70% fra 2006 til 2007, samtidig med at antallet af cyklister stadigt er faldende. Jeg må overveje om det overhovedet er ansvarligt at færdes på cykel i trafikken. Dette anser jeg for at være et helt konkret, allerede iværksat overgreb mod mine fundamentale frihedsrettigheder. Samtidig frygter jeg for at O´neills tænkte skrækscenarie, kan blive virkelighed, når klimafordringerne for alvor slår igennem.

For mig får det imidlertid andre konsekvenser. Økologi og bæredygtighed er begreber, der skal tænkes ind i det politiske liv, i erhvervslivet og i hjemmene. Vi bliver nødt til at lære at resurser er begrænsede og skal anvendes med omtanke for fremtiden. Det handler også om frihedsrettigheder.

·         Retten til at kunne færdes frit til fods og på cykel

·         Retten til sunde og naturlige fødevarer

·         Retten til at kunne opleve en ren og varieret natur

Disse rettigheder har hårde odds i verden i dag, så værn om dem.

Tørklæder

I disse tider, hvor solen skinner fra en skyfri himmel, kunne et tørklæde være en god beklædningsgenstand for at forebygge skadelig stråling. Alligevel er det tydeligt at hele nationen nærmest er ved at gå op i limningen, ved tanken om at unge muslimske kvinder, skulle kunne finde på at iføre sig et sådant, når de beklæder et offentligt erhverv. Anders Fogh er åbenbart så nervøs for at hans fremtidsmuligheder internationalt, skal blive skadet, hvis ikke den nuværende regering klarer skærene, så han er parat til helt at lægge sig under Dansk Folkepartis regimente. Det er pinligt og uværdigt at han, som han har gjort, har sat sin minister for integration på plads. Birthe Rønn har virkeligt været både modig og sober i sin argumentation. Religionsforskrækkelse fører ikke noget særligt postivt med sig. I Frankrig, f.eks. har overdreven nidkærhed i forhold til forsvaret for det sekulære samfund, medført helt hysteriske angreb på menneskelig værdighed og frihed. Der skal vi ikke hen. Lad os værne om et fordomsfrit og åbent samfund.

Ledighedsstenen

Onsdag d. 30. April var jeg til 25 års jubilæum for ledighedsstenen. Et lille muntert indslag i debatten om menneskeværd, frihed og bæredygtighed, såmænd. Arrangementet er vestjysk lune, hvor rammen er ”Foreningen til glæde ved at kornet” gror, tilsat en portion Københavnsk alvor ved tidligere chefredaktør v. Information, Ejvind Larsen. Hvis budskab ” Vores virketrang er så udpræget, at kloden er ved at briste under det”, gik rent ind hos publikum. Omkring mig så jeg mange flittige mennesker, for ikke at sige, at det at rejse en sten, vel ikke ligefrem er udtryk for dovenskab. Så budskabet er vel også, mere tid til fordybelse i hvad der reelt er væsentligt for vores menneskeværd. Samme aften var der et indslag i DRs kl 21 tv. avis, som meget godt belyser begivenheden.

Indslaget kan anbefales og ses via nettet.

Folketingskandidat Fakse-Stevns Kreds

På årsmøde d. 23 – 4 blev jeg valgt som folketingskandidat for Fakse og Stevns. Jeg takker for tilliden.

Jeg vil straks gå igang med at arbejde for, at vi kan samle støtte til de Radikale mærkesager som tillidsreform, mål for økologisk jordbrug, bedre forhold for bløde traffikanter med f.eks. vores cyklistudspil, socialpolitik i øjenhøjde med brugerne, uddannelse til alle og meget andet.

 

Hertil kommer at jeg vil forsøge at sætte dagsordenen ved at stille spørgsmål til begrebet økonomisk vækst, som drivkraft for samfundet og se om ikke andre vækstparametre, kunne være drivkraft. F.eks. miljømæssig bæredygtighed, vækst i kulturliv, borgerinddragelse i demokratiske beslutningsprocesser m.v.

 

Værdipolitik

D. 9. marts, lyttede jeg som sædvanligt til programmet på radioens P1, Tro og Eksistens. Idag var temaet social udstødning og formand for Kirkens Korshær, Bjarne Lenau Henriksen fortalte, at som han så det, så var det grundlæggende problem, at vi i vores kultur definerer os selv igennem vores forbrugsmuligheder. Det vil sige, at vi eksisterer i kraft af det, vi kan købe. Altså eksisterer vi ikke, hvis ikke vi kan købe noget. Interesandt ikke? Set i miljøpolitisk perspektiv er det sådan set også interessandt, for den trend er ved at at kvæle os i både affald og co2 i atmosfæren. (Forbrændingsanlæggende kan slet ikke følge med i DK og vi har lige set hvordan Napoli er ved flyde over med affald). Vi har således med et problem at gøre, som rækker ud over det rent lovgivningstekniske. Det er i virkeligheden er langt mere spændende udfordring, der handler om hvordan vi forvalter vores økonomiske overskud. Vi overser, at vi har en historisk mulighed for at rumme forskellighed. Begrebet sammenhængskraft er blevet misbrugt en del på det sidste. Men som jeg ser det, så er mennesker der udfordrer os til at tænke på andet end forbrug. Det vil sige mennesker, der har brug for vores nærvær. Børn, handicappede, psykisk syge, men også kunstnere og forskere. De er det virkelige kit i samfundet. De der tvinger os til at tænke over vores eksistens og sætter vores liv i perspektiv. Vi lever, som om vi tror det er vækst, økonomisk vækst. I Det Radikale Venstre skal vi have modet til at sætte den værdipolitiske dagsorden. Der skal mere til, end blot justeringer på noget lovgivning. Der skal kæmpes for hver eneste komma, når frihed, omsorg, retsikkerhed og værdighed er under pres.