Dette er min gamle blog

Min aktuelle blog, findes på www.carstenoerting.dk

Friskolerne er er urimeligt hårdt ramt.

Genopretningsplanen og de nye kommunale budgetter er gået historisk hårdt ud over nærhedsprincippet.
Skoler, biblioteker, idræt, hjemmepleje. Alle steder hvor mennesker mødes og hvor det offentlige yder borgernær service. Det mærkelige er, at selv der hvor vi som borgere selv tager et ansvar, både økonomisk og praktisk, nemlig friskolerne, der er regeringen gået ekstra hårdt til værks. Friskolerne bliver beskåret mere end folkeskolerne, idet den procentdel der gives tilskud efter reduceres med 4 % ud over de generelle besparelser. Hertil kommer at mange friskoler har oplevet alvorlige besparelser på op mod 50% vedr. tildelingen af specialundervisningstimer. Besparelser der ikke kan begrundes med pædagogiske vurderinger. I Det Radikale Venstre vil vi en anden vej. Vi vil investere i skolen og vi har tillid til, at der hvor folk selv får mulighed for at tage et medansvar, der får vi mest kvalitet for pengene.
Det ligner en tanke, at disse besparelser falder sammen med at folkeskoler lukkes i bundter rundt omkring i landet. Det er også tankevækkende, at det sker på trods af at De frie skoler sikrer en langt højere grad af unge på landet, der bliver sendt videre til en ungdomsuddannelse, nemlig 84 % mod 74% i den almindelige grundskole.

Landbrug som behandling og terapi Kronik i Information d 22/08/2010 – 18:10

---

Landbrug som behandling og terapiSkrevet af: Carsten Ørting Andersen, Henrik SaxeOprettet 22/08/2010 – 18:10

Når vi går i haven, sår og høster, kommer vi i kontakt med noget dybere i os selv, en meningsfuld følelse af at være i forbindelse med vores oprindelige forbundethed med naturen. Noget vi måske næsten havde glemt. Det er synligt og indiskutabelt. Menneskets kontakt med dyr har ligeledes helsegivende værdier gemt i sig

Forskere fra hele Europa mødes i Witzenhausen i Tyskland den 24.-26. august til den 5. Internationale COST866 konference om Green Care in Agriculture for at konkludere på fire års tværfagligt samarbejde om at beskrive og definere, hvad landbruget kan gøre for udsatte menneskers psykiske velbefindende.

I Danmark, der er et grønt landbrugsland, bør dette have den allerstørste interesse. Med vores baggrund i økonomi, politik, forskning og daglig praksis kender vi behovet. Behovet for at kunne dokumentere og validere behandlingsmetoder, behovet for ad politisk vej at skabe rum for udvikling af nye metoder for behandling af samfundets ringest stillede på menneskelig forsvarlig og økonomisk bæredygtig vis.

Det handler om lokale tilbud af høj kvalitet med rod i landdistrikterne. Hertil kommer, at det har vist sig, at Green Care-modellen har helt særlige forudsætninger for at skabe en verden med mere inklusion, større inddragelse og bedre plads til mennesker, der ellers har svært ved at passe ind i et moderne liv.

I lande som Norge, Holland, Belgien, Italien, Tyskland og Storbritannien har man fra officiel side Green Care-programmer.

Oftest er der tale om landbrug, enten selvejende eller kommunale, der har forskellige sociale opgaver knyttet til landbrugsproduktionen. Det kan være børnehavegrupper, støttet beskæftigelse af psykisk syge eller udviklingshæmmede, skoletjeneste og særlige tilbud til børn med vanskeligheder i skolesystemet, og det kan være tilbud til ældreplejen, hvor især demente kan have stor glæde af tilbuddet. I Norge er der mere end 300 af sådanne landbrug i programmet Grøn Omsorg: umb.no/greencare/

Green Care kendes mest som »multifunktionelle landbrug«, men inden for begrebet rummes også haveterapi, terapi støttet af dyr (rideterapi), vildmarksterapi, økoterapi, og faciliteret grøn træning.

Der er altså tale om aktiviteter, der strækker sig fra psykoterapi, hvor naturen bruges som ramme og redskab for almindelige helsebringende daglige aktiviteter og undervisning, helt frem til øget bevidsthed om, hvilken virkning vores omgivelser har på vores almindelige velbefindende, og hvordan vi kan bruge naturen i bred forstand til at øge folkesund- heden.

Virker helbredende

Der har gennem århundreder været en erkendelse af, at naturen virker helbredende. Lige siden Middelalderen hvor klostre med tilknyttede hospitaler brugte haver og natur i behandlingen af syge, frem til forrige århundredes lungesanatorier og bygningen af de store psykiatriske institutioner nær vand og skov og med tilknyttede landbrug.

Den tiltagende urbanisering tilskrives en del af æren for, at flere mennesker i dag bliver syge med stress eller har svært ved at finde mening og mål i livet.

Dette er muligvis en af årsagerne til, at forskersamarbejdsprojektet COST866 har fokuseret på, hvilke helsebringende værdier, der ligger i naturen og menneskets forbindelse med den.

Vi erkender det intuitivt, og forskningen bakker det op. Det påvirker os positivt at gå en tur i en skov eller langs stranden, når vi er stressede, urolige eller triste. Når vi går i haven, graver, sår og høster, så kommer vi i kontakt med noget dybere i os selv, en meningsfuld følelse af at være i forbindelse med vores oprindelige forbundethed med naturen. Noget vi måske næsten havde glemt. Det er enkelt, synligt og indiskutabelt.

Menneskets kontakt med dyr har ligeledes dybereliggende værdier gemt i sig. De giver os mad, tøj og gødning og er oven i købet hengivne og opmærksomme i kontakten med os.

Målinger har vist, at f.eks. psykoterapi med hest giver helt særlige muligheder for forløsning af fysisk bundne, mentale konflikter.

Det multifunktionelle Green Care-landbrug betyder meget for udviklingen af lokalsamfund, hvor de findes. Både med hensyn til landbrugets og naturens betydning i offentligheden, men også for de enkelte kommuners mulighed for at udvikle kvalitative tilbud, der er lokalt forankret i landdistrikterne. De bliver værksteder, hvor naturpleje, kommercielt landbrug, terapi og socialt arbejde går hånd i hånd.

Bondens rolle er i den forbindelse blevet undersøgt. Bonden har en helt særlig rolle at spille som brobygger og formidler. Bonden har en særlig autoritet, fordi han kender jord, dyr og maskiner. Rammen er meget synlig og autoriteten er klar.

Derfor kan bonden uden særlige forudsætninger formidle viden og være forbillede for børn, unge og gamle. For at bonden kan have denne rolle på en troværdig måde, så er det vigtigt, at der rent faktisk er en kommerciel produktion på landbruget, og det således ikke blot er en terapeutisk, pædagogisk foranstaltning.

Landbruget er rammen

I Norge er Grøn Omsorg en indsats, der står på to ben. Dels giver programmet opgaver til en landbrugssektor, der naturgivent er rimeligt ekstensivt i mange områder, altså landdistriktsudvikling, men samtidig er der også et stort behov for lokale kvalitative tilbud til mennesker med særlige behov.

I Grøn Omsorg er landbruget rammen, der kan indeholde mange forskellige tilbud, hvilket har været en stor fordel i kommuner, der ligger afsides. Der er således andre argumenter af politisk art, der spiller ind, men disses relevans bygger på den forskning og de erfaringer, der efterhånden er udført.

Selv om Norge er meget forskellig fra Danmark, kan man godt forestille sig, at visse egne i Danmark kan have stor glæde af en impuls som denne.

Mange kommuner slås med at finde rammer og muligheder for at løse komplekse sociale problemer. Og der skal nok findes de landmænd, der kunne tænkes at ville vælge en Green Care model frem for at skulle rejse kapital til endnu en udvidelse af produktionsapparatet.

Forsøg med Green Care har dokumenteret store økonomiske fordele, hvor f.eks. stressudbrændte patienter kommer tilbage på arbejde på den halve tid i forhold til brug af traditionel medicinsk behandling.

I Tyskland har delstater, der vil fremme økologisk landbrug, og Green Care etableret multifunktionelle landbrug, hvor landbrugsproduktionen er forpagtet ud på særlige vilkår, se f.eks. www.landwege.de.

Men også bylandbrug, udviklingen af byrum, integrering af viden ved etableringen af ny hospitaler til sindslidende, jobtræning, genoptræning, repatriering af veteraner og behandling af demens kan efter vores mening styrkes med øget fokus på området.

I Danmark kan man tage en diplomuddannelse i haveterapi ved Københavns Universitets Institut for Skov og Landskab, hvor der også arbejdes med udvikling og forsøg med haveterapi i samarbejde med Kalmia stress- klinik.

Men det er praktikerne, der gennem flere år har været bannerførere for Green Care. Der findes f.eks. en række mindre private/selvejende institutioner, der arbejder med mennesker med særlige behov og som anvender principperne: Hertha levefællesskab i Skanderborg Kommune er et. Pionergruppen på Kragebjerg ved Sorø et andet.

Men også det danske fængselsvæsen har aktiviteter i den retning, idet de driver nogle af landets største økolandbrug.

Efter vores mening er der brug for en dansk handlingsplan. Den politiske interesse har endnu ikke været mærkbar, men vi bør kortlægge, hvad erfaringerne fra COST 866-projektet kan komme til at betyde for landbrug, landdistrikter, landkommuner og den sociale indsats for mennesker med særlige behov.

Vi bør undersøge, hvilke initiativer, der rent faktisk falder inden for rammen i Danmark, og hvilken betydning de har haft. Samtidig bør vi sørge for at deltage i den internationale forskning på området.

Vi må høste erfaringer og udvikle pilotprojekter i Danmark.

Tilbage står, om det er muligt at finde den nødvendige politiske og økonomiske opbakning. Vi arbejder på at formidle ideen og at gøre det muligt at udføre relevant forskning på området. Som henholdsvis politiker og forsker opfordrer vi til, at der skabes rum og kapital til relevante pilotprojekter, hvor metoder kan afprøves, måles og evalueres.

Carsten Ørting Andersen er leder af det pædagogiske initiativ Pionergruppen på Kragebjerg og folketingskandidat for Radikale Venstre

Henrik Saxe er lektor på Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet og national repræsentant for EU’s COST866 netværksprojekt

Skoleområdet må ikke præges af kortsigtede løsninger.

Radikale venstre ønsker at investere i folkeskolen, for den er forudsætningen for vækst og velfærd.
Det er lidt ærgerligt at ingen politikere ville diskutere folkeskolen til kommunalvalget, for så ville det have været muligt at komme med bedre og mere langsigtede forslag end de der nu er på bordet i den aktuelle debat om besparelser. Økonomi er mere end aktuelle besparelser på et budget, det handler også om afkastet af de investeringer der bliver lavet. Hvor får vi mest værdi for pengene? Der er ingen tvivl om at enkelte af de små skoler i kommunen leverer masser af værdi for pengene og enkelte store skoler er en møllesten om halsen på kommunen. Der bør bedre analyser til før man lukker adskillige mindre og i øvrigt dynamiske samfund ned. Det kan ikke være et enkelt års hul budgettet, der skal være afgørende.

De svage betaler

Der skal spares. Eftervirkningerne af finanskrisen kommer vi til at mærke, men vi skal helst ikke mærke det for meget, for så kunne vi få den tanke, at vi måske skulle lade være med at forbruge så meget og det ville jo være skidt for det spirende opsving, og hvad gør vi så?

I genopretningsplanen søger regeringen symbolsk at lade flygtninge, indvandrere og ulande betale prisen og i finanslovsaftalen med kommunerne bliver det børn og unge med særlige behov. Handicappede børn som på ingen måde har haft del i den forbrugsfest, som vi 40 – 50 årige har været en del af og som vi fortsat vil være en del af. Det kan være en god ide´ at gøre folkeskolen mere rummelig, men på baggrund af omfattende besparelser er det en elendig ide´. Kommunerne udfører i mange tilfælde i forvejen strudsepolitik, når f.eks. forældre med børn der f.eks. har autismespektrumforstyrrelser søger hjælp. I ren og skær afmagt forståes, så hvad bliver konsekvensen mon af disse besparelser mon? Problemerne forsvinder næppe uden kompetent og vidensbaseret handling og det koster, om ikke før så siden.

Sidste udkald før lukketid.

Der skal spares. Forhandlingerne om finansloven tegner det sædvanlig mønster. Alle ved godt, at der er brug for nytænkning og konkrete løsninger. Vi gør klogt i at bide tænderne sammen og tage det sure med det søde. Alle politikere melder ud fra hver deres ”ringhjørne”. Freder egne vælgergrupper og hænger andres ud. Dansk folkeparti vil have at udlændige og ulandsbistand skal finansiere. Venstrefløjen mener at vi kan klare det med øget virksomhedsbeskatning og at arbejde hypotetiske 12 min. mere. Regeringen er konstruktiv, men naiv og vil ikke tage fat i de grundlæggende problemer og tørrer alt for mange problemer af på de i forvejen hårdt ramte kommuner.

Gid de valgte politikere kunne være lige så konstruktive, som de forventer deres vælgere skal være.

I virkeligheden er der ikke nogen debat om de helt grundlæggende problemer. Det er helt tydeligt, at de siddende politikere mener at krisen blot skal afbetales, og så er det det.

Helt grundlæggende er der en lang række problemer i vores samfund. Vi får problemer med at rekruttere tilstrækkeligt med kvalificeret arbejdskraft. Alt for store grupper i samfundet er på støtten, uden at der er nogen social, helbredsmæssig eller anden årsag. Landbrugets gældsætning og stærkt faldende værdi er en fortsat tikkende bombe under dansk økonomi og dansk erhverv mangler tilstrækkelig med innovationskraft til at løfte udfordringen i en fortsat globaliseret verden.

Det er derfor en meget sørgelig historie at følge finanslovsforhandlingerne på sidelinien. Vi skal have gjort noget ved de grundlæggende problemer. Det er ikke den sædvanlige symbolpolitik, der er brug for, men et samlet folketing, der tager problemerne alvorligt. Hvor ville det være en befrielse, hvis regeringen havde haft mod til reelle forhandlinger med det samlede folketing, så vi også som befolkning kunne føle os som en del af en løsning for vores fælles fremtid.

Ikke et ord om klima

Gad vidst om Danmark er for lille og omkostningerne for store, til arrangementer som den verserende klimakonference. Vi har langt fra betjente nok til at håndtere begivenheden og derfor må vi ty til at slække på retssikkerhed og sædvanlige ordentlige forhold for evt. indsatte. En skændsel. Bandekrig, 9/11,  og nu cop 15. Alt sammen er brugt til at tilføje almindelige menneskers retssikkerhed og frie udfoldelsesmuligheder drøje hug.

Samtidig må vi beskære adgangen for de folkelige repræsentanter til Bellacenter, for at have plads nok. Vi har gabt meget højt, men har vi skudt os i foden? Vi må håbe det er anstrengelsen værd og at retssikkerheden kommer i balance igen.

Tak for din stemme..

Kære Alle
Valget til byrådet i Sorø gik ikke, som vi havde håbet. Vi har gjort hvad vi kunne i denne omgang. Vi vil dog ikke lade os slå ud. Radikale værdier skal fortsat komme til at præge debatten de næste 4 år frem mod næste valg. Der er brug for Det Radikale Venstre. Vi må bare finde måder, at blive mere synlige på. Det skal nok lykkes.
Med venlig hilsen
Carsten Ørting Andersen

Mød MF Morten Østergaard (R) i Sorø på fredag

Sorø Kommune har store problemer En ny budgetstatus viser, at ældre,
handicappede, syge og udsatte børn og unge kommer til at koste
kommunen godt 56 millioner mere end budgetteret.

 

For at få sat Sorø kommunes problemer i perspektiv, har vi inviteret
næstformand i den radikale folketingsgruppe Morten Østergaard til Sorø.
Han vil møde presse og interesserede på Cafe Trekonger på fredag.d.13.
november kl. 14.15, sammen med den radikale spidskandidat til kommunalvalget
Carsten Ørting Andersen.

 

Efter mødet går Morten Østergård ud i byen sammen med de lokale
kandidater og her vil der også blive mulighed for at få svar på
spørgsmål. De 109 forslag kan downloades på www.radikale.dk og vil
også foreligge på tryk i Sorø d.13. november.

 

Morten Østergaard udtaler

“Sorøs problemer er på ingen måde unikke. Fra Kolding til København har man måtte skære ned. Samtidig insisterer VKO-flertallet på Tinge på både, at lave nye regler og prislofter, der griber ind i det kommunale selvstyre og samtidig stikke fingrene ned i kommunekassen, der hvor man forsøger at balancere økonomien. Det offentliges økonomi er presset og her bliver den kommunale rygrad for alvor trykprøvet. Tør man tænke langsigtet og prioritere de mest udsatte, før de velbjergede og dem der kan selv? Med en social 2015 plan i Sorø og andre steder, forbedrer man både tilværelsen for de mest udsatte og kommunens økonomi på sigt, fordi de altid lønner sig at forebygge problemer, frem for at vente på at de slår bunden ud af kommunekassen”

 

Carsten Ørting Andersen udtaler:

“Det Radikale Venstre har en idé, og vi har en plan. Ideen er, at
tiden er inde til at prioritere ressourcer og kræfter til fordel for
de sårbare og udsatte i vores samfund. Det er det lange, seje træk,
der skal gøre at vi får styr på budgetterne og samtidig en værdig
socialpolitik. Derfor har vi udarbejdet 109 konkrete forslag, der vil
give flere relevante muligheder for handling og behandling i
socialpolitikken. Vi kalder planen, socialplan 2015. Enkelte af
forslagene kræver landspolitisk prioritering. De fleste kan
indarbejdes i den kommunale politik. Vi skal turde tænke ud af boksen.
I alt for lang tid har vi håbet på bedre tider. Det bliver først, når
vi sætter handling bag, vi vil opnå dette.”

Radikale reformer i Sorø kommune

Sorø Kommune står over for store udfordringer. Det er meget svært at løse problemer, øgede krav og flere opgaver, samtidig med at pengene er små, og der skal spares.

 Radikale Venstre i Sorø vil straks efter kommunalvalget foreslå, at der gennemføres en tillids- og afbureaukratiseringsreform i Sorø Kommune. En sådan reform skal frigøre ressourcer, øge medarbejderglæden og forbedre service overfor borgerne i Sorø kommune.

 Konkret er målet med tillidsreformen, at skære ned på de administrative byrder for at sikre, at medarbejderne har tid og overskud til løsninger af de vigtigste opgaver i forhold til borgere og brugere.

Nye opgaver og regler tænkes sammen med eller afløse gamle for ikke at øge den samlede administrative byrde. Udgangspunktet er værdibaseret ledelse. Overflødige, ressourcekrævende administrative opgaver skal afløses af tillid til den lokale ledelse, pædagoger, lærere, hjemmehjælpere, socialrådgivere og andre kommunalt ansatte. Derved sikrer vi, at motivation og respekt for fagligheden bliver bærende værdier i Sorø Kommune.

 Radikale Venstre mener, at en tillidsreform vil have følgende positive effekter:

-          Øget medarbejderglæde og dermed mindre sygefravær

-          Større vægt på faglighed og kompetencer og dermed bedre rekrutteringsmuligheder

-          Større fokus på kerneopgaver og dermed bedre udnyttelse af ressourcerne

-          Et højere serviceniveau for borgerne pga. frigjorte ressourcer

-          Bedre borgerservice generelt.

Der er brug fornyelse og forandring. Radikale Venstre kan levere varen. Husk det til kommunalvalget d.17. november.